10 ofte stillede spørgsmål og svar

1. Kan alkylatbenzin være skadelig for motoren?

Nej, tværtimod!
Alkylatbenzin holder motoren renere og giver højere driftssikkerhed, bedre ydelse og længere levetid. Princippet er, at jo renere benzinen er, desto færre motorskader opstår der. Desuden har alkylatbenzin ca. 10 gange længere levetid.

Til forskel fra almindelig benzin kan Aspen alkylatbenzin opbevares i flere år, uden at kvaliteten forringes. Du behøver ikke at tømme tanken om vinteren, og din maskine starter let, også efter en længere pause. Mange motorproducenter anbefaler i dag, at deres maskiner skal køre udelukkende på alkylatbenzin.

2. Hvor kan jeg købe alkylatbenzin?

Aspen alkylatbenzin fås på dunk i blandt andet skov- og havebutikker, byggemarkeder og varehuse.

3. Hvorfor er alkylatbenzin bedre for miljøet end almindelig benzin?

Aspen alkylatbenzin indeholder op til 99 % færre farlige kulbrinter end almindelig benzin. Det gør, at udstødningsgasserne bliver meget renere, og helbredsrisikoen markant lavere Sammenlignet med almindelig benzin giver Aspen alkylatbenzin et betydeligt lavere udslip af stoffer, som bidrager til forsuring og overgødskning.

Desuden reduceres dannelsen af jordnær ozon, som ikke bare er skadelig for mennesker, men også for planter og dyr.

4. Hvorfor er den dyrere end almindelig benzin?

Alkylatbenzin er ganske enkelt på alle måder et bedre brændstof. Det er en forædlet og 99 % renere form for benzin. Et ekstra rent og effektivt motorbrændstof, som til forskel fra almindelig benzin, stort set er fri for benzen, svovl og andre farlige stoffer. Adgangen til alkylatbenzin er begrænset.

Selve alkyleringen er en avanceret og bekostelig proces, og kun et fåtal af raffinaderier i verden behersker dette. Selvom der udvikles flere og flere alternativer, er almindelig benzin stadig det dominerende brændstof i hele verden. Samtidig har alkylatbenzin mange andre positive egenskaber ud over de forbedrede sundheds- og miljømæssige virkninger.

  • Den giver en bedre ydelse.

  • Motoren er let at starte.

  • Derudover har alkylatbenzin ca. 10 gange længere holdbarhed.

Desuden er processen til påfyldning af dunkene forbundet med omkostninger sammenlignet med almindelig benzin, som leveres i store mængder og sælges direkte fra en benzinpumpe.

5. Hvorfor får nogle det dårligt af lugten fra alkylat?

Lugte opleves forskelligt fra person til person. Nogle mennesker generes af olielugten i Aspen 2. Her er det netop olien, som er årsagen. Hvis du generes af lugten, kan du i stedet anvende Aspen 4 og iblande 2 % af en olie, som du plejer at bruge.

Det er vigtigt at pointere, at ingen udstødningsgasser eller kulbrintedampe er helt uskadelige. Men Aspen alkylatbenzin er et skridt i den rigtige retning. Det, som lugter i alkylatbenzin, skal dog ikke forveksles med lugten fra aromatiske kulbrinter, som er meget giftige. Og mærkeligt nok det, som mange synes lugter godt i almindelig benzin.

6. Er det rigtigt, at alkylatbenzin holder længere end almindelig benzin?

Ja, det er korrekt. Aspen alkylatbenzin har ca. 10 gange længere holdbarhed end almindelig benzin. Aspen alkylatbenzin har en lagringsstabilitet på 3-5 år sammenlignet med almindelig benzin, som kun kan holde sig i 3-5 måneder. Når du vælger alkylatbenzin, kan du roligt stille plæneklipperen og påhængsmotoren væk efter sæsonen – uden at tømme tanken. Og du kan være sikker på, at de starter uden problemer til foråret.

7. Hvis alkylatbenzin nu er så godt, hvorfor kører bilerne så ikke på det?

Adgangen til alkylatbenzin er stærkt begrænset, og alkylatbenzin skal derfor anvendes dér, hvor den gør størst nytte, dvs. i små motorer, hvor rensning af udstødningen og katalysatorer ikke er nået lige så langt. Alkylatbenzin passer til de fleste små benzindrevne maskiner, såsom plæneklippere, hækkeklippere, buskryddere, trimmere, sneslynger, motorsave, knallerter, og scootere. Det ville selvfølgelige være fremragende også at lade bilen køre på alkylatbenzin, men det ville være sløseri, da miljølovgivningen har bidraget til, at moderne biler allerede har avanceret rensning af udstødningsgassen.

8. Hvad er forskellen på Aspen 2 og Aspen 4?

Aspen 2 indeholder 2 % helsyntetisk olie og er velegnet til eksempelvis motorsave, buskryddere, hækkeklippere, knallerter, græstrimmere og andre luftkølede totaktsmotorer. Aspen 4 er alkylatbenzin uden iblanding af olie og er velegnet til plæneklippere, jordfræsere, sneslynger og andre firetaktsmotorer.

9. Hvis jeg tidligere har anvendt almindelig benzin i min motor, er der så noget, jeg skal tænke på, hvis jeg vil skifte til alkylatbenzin?

Du kan sagtens anvende alkylatbenzin! Hvis motoren er ældre end 15 år, så anbefaler vi, at du kontrollerer slangerne og ventilerne. De kan være udtørrede, gennemtærede og tilsodede, når du har anvendt almindelig benzin. Men det skal understreges, at alkylatbenzin aldrig kan skade motoren mere, eftersom det jo i alle henseender er en renere form for benzin.

10. Kan jeg bare fylde på, selvom jeg allerede har almindelig benzin i tanken?

Ja, se desuden ovenstående svar.