Emissionsrettighed. 

Aspen alkylatbenzin indeholder op til 99% færre skadelige kulbrinter, sammenlignet med almindelig benzin. Mere skånsom mod menneske, maskine og miljø. Perfekt ydelse til alt fra plæneklippere, trimmere, motorsave og sneslynger til bådmotorer, gokarts, knallerter og snescootere. Tank med omtanke.

Hvor stammer ordet alkylat fra? 

Benævnelsen kommer af ordet alkylering, som er navnet på den proces, der anvendes til at fremstille råvaren.

Fra gas til væske 

Alkyleringsprocessen foregår på olieraffinaderier ved, at den overskydende gas fra råoliedestillationen og fra krakningsanlæggene blandes sammen, så resultatet bliver en alkylatvæske. Denne væske er det reneste petroleumsprodukt, man kan fremstille.

Alkylatet blandes derefter med en del andre komponenter, og man har nu et færdigt produkt, som er klar til brug i de fleste små motorer.

Mere skånsom mod menneske, maskine og miljø 

Når din maskine kører på Aspen alkylatbenzin, slipper du næsten helt for farlige stoffer, såsom benzen og aromater. Det er stoffer, som kan forårsage alvorlige sundhedsproblemer. Motoren kører også bedre, bl.a. holdes tændrørene og forbrændingskammeret renere. Benzinen er lagringsstabil, og selv efter lange stilstandsperioder starter din motor uden problemer, hvis tanken har været fyldt med Aspen alkylatbenzin. Miljømæssigt er der mange fordele, bl.a. mindskes dannelsen af jordnær ozon (= smog) med 40%.

Bedste udnyttelse 

Små motorer er ofte ukomplicerede og er teknisk set enkle motorer med dårlig forbrænding. Det betyder, at en stor del af brændstoffet går uforbrændt ud. Det har negative følger både for naturen og for dig som bruger. 

Følgende maskiner kan med fordel køre på Aspen alkylatbenzin: 

Plæneklippere, græstrimmere, sneslynger, jordfræsere, påhængsmotorer, motorsave, buskryddere, hækkeklippere, knallerter, generatorer og motorcykler.

Med eller uden olie 

Der findes to hovedvarianter af vores benzin, Aspen 2 og Aspen 4.

Aspen 2 er en færdigblandet benzin med 2% helsyntetisk totaktsolie. Aspen 2 bruges til alle totaktsmotorer med undtagelse af påhængsmotorer, der kræver iblanding af en specialolie beregnet til påhængsmotorer. Aspen 4 er ublandet og bruges i firetaktsmotorer og totaktsmotorer med separat smøring.