Ordliste

Nedenfor forklares ord, som forekommer i Aspens verden

2-takt / Aspen 2 

Benzin til 2-taktsmotorer, som indeholder 2-taktsolie, der er specialudviklet til luftkølede motorer.

2-taktsmotor

I 2-taktsmotoren udfører stemplet flere arbejdsmomenter samtidig. Derfor kan den klare hele arbejdscyklussen på én motoromdrejning. Det gør den ved, at udnytte rummet både over og under stemplet til udskiftning af den forstøvede benzin. Ekspansionstakten indtræffer altså dobbelt så ofte som i en 4-taktsmotor. 2-taktsmotoren suger frisk brændstofblanding ind nedefra, samtidig med at den presser udstødningen ud på oversiden af stemplet.

4-takt / Aspen 4 

Benzin til 4-taktsmotorer (men kan om ønsket blandes med alle typer af 2-taktsolie).

4-taktsmotor 

I en 4-taktsmotor har hver arbejdstakt en eneste funktion. Når stemplet trækker brændstof/luft-blandingen ind i cylinderen, gør den ikke noget andet samtidig. Det samme er tilfældet, når stemplet komprimerer brændstoffet. Derfor skal en 4-taktsmotor bruge to hele motoromdrejninger til hver handling, dvs. dobbelt så mange som en 2-taktsmotor. Ud fra en miljømæssig synsvinkel er dette et godt princip. Indsugningsventiler og udstødningsventiler regulerer hele gasudvekslingsprocessen meget præcist. Dette giver en høj virkningsgrad. En motors virkningsgrad er evnen til at omdanne brændstoffets energiindhold til nyttigt arbejde.

Aflejringer i motorer

Aflejringer dannes ofte af kombinationer af krakket aromatisk benzin og smøreolie af lav kvalitet. Aflejringer tilstopper dyserne og portene i 2-taktsmotorer og forstyrrer gasudvekslingen i motoren. I 4-taktsmotorer er udsugningsventilerne og forbrændingskammeret mest udsatte.

Aldehyder

Aldehyder dannes ved forbrænding og findes derfor i udstødningsgasser fra motoren. Aldehyder er flygtige og kan nemt forårsage et indhold i luften, der irriterer øjne og luftveje. De kan også forårsage hudallergi. Aldehyder dannes særligt ved forbrænding af alkoholholdig benzin.

Alkaner 

Eller paraffiner er mættede, uforgrenede eller forgrenede kulbrinter, der har mindre indvirkning på miljøet og sundheden end andre typer af kulbrinter. Alkylatbenzin består næsten udelukkende af alkaner som f.eks. n-butan, isobutan, isopentan, isohexaner, isooktaner og isononaner, dvs. alkaner med mellem 4 og 9 kulstofatomer i hver kæde.

Alkener

Eller olefiner er umættede uforgrenede eller forgrenede kulbrinter, der dannes under krakningsprocessen. Alkener er mere reaktive end alkaner. De reducerer benzinens lagerstabilitet og kan danne belægninger og harpikser i brændstof- og indsugningssystemet, Lette olefiner kan danne epoxider i kroppen. Indgår som blandingskomponent i almindelig benzin, men ikke i alkylatbenzin.

Alkylat/alkylering

En meget renere form for benzin uden sundheds- og miljøskadelige stoffer, såsom benzen, aromater, krakkede komponenter og svovl. Alkylat domineres fuldstændig af paraffiner.

Almindelig benzin

Almindelig benzin fremstilles ved raffinering af råolie. Forskellige fraktioner behandles på forskellige måder og blandes derefter sammen. Almindelig benzin indeholder således hundredvis af forskellige stoffer, alle med forskellige egenskaber med hensyn til ydeevne, sundhedsskadelighed og miljøpåvirkning. Mange af komponenterne er meget skadelige for os mennesker og miljøet.

Aromater

En slags ringformede kulbrinter, der indeholder meget kul. De har ofte et højt oktantal, men udvikler meget sod under forbrændingen på grund af det høje kulindhold. Aromater anvendes ofte som opløsningsmiddel i forskellige lakker og malinger. De er skadelige for nervesystemet, og den letteste aromat, benzen, kan forårsage blodkræft (leukæmi). Aromater er de mest almindeligt forekommende kulbrinter i almindelig benzin.

Bankning 

Forbrændingen i en motor sker normalt ved, at en flamme, der startes af tændrøret, forplanter sig i forbrændingskammeret med jævn hastighed (10-30 m/s), indtil brændstof/luft-blandingen er fuldstændig opbrugt. Ved forbrændingen komprimeres den uforbrændte restgas foran flammefronten, og temperaturen stiger. Restgassen kan så selvantænde eller glødetænde og forbrænde så hurtigt (300-500 m/s), at der opstår en trykbølge, der forårsager den hørbare bankning. Den normale forbrænding resulterer i nyttigt arbejde, mens den ukontrollerede forbrænding forårsager bankning og modvirker den normale forbrænding. Bankning kan desuden forårsage motorskader.

Benzen 

Er en aromatisk kulbrinte og anses for at være den mest sundhedsfarlige, enkeltstående kulbrinte i benzin og udstødning. Det er et af de forholdsvis få stoffer, som den internationale kræftforskningsorganisation IARC har klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker. Benzen er præcis som andre aromatiske kulbrinter også skadeligt for miljøet, fordi det også ophobes i vandorganismer. Benzen bidrager til dannelse af jordnær ozon og betragtes som mellem- til lavreaktivt ud fra et ozondannelsessynspunkt.

Benzin

Almindelig benzin fremstilles ved raffinering af råolie. Forskellige fraktioner behandles på forskellige måder og blandes derefter sammen. Almindelig benzin indeholder således hundredvis af forskellige stoffer, alle med forskellige egenskaber med hensyn til ydeevne, sundhedsskadelighed og miljøpåvirkning. Mange af komponenterne er meget skadelige for os mennesker og miljøet.

Biologisk nedbrydelig

At et stof er biologisk nedbrydeligt betyder, at det nedbrydes til primært kuldioxid og vand af bakterier, som findes i naturen, på samme måde som blade bliver til muld. Der findes to almindeligt anerkendte metoder til måling af biologisk nedbrydelighed: CEC og OECD. For at kunne klassificere et produkt som biologisk nedbrydeligt i henhold til OECD-testen skal mindst 65 % være nedbrudt inden for 28 dage.

Cycloalkaner

Eller cycloparaffiner er ringformede mættede kulbrinter, der har næsten samme egenskaber som alkaner. Der findes to typer: cyclopentaner og cyclohexaner.

Damptryk

Et mål for, hvor let benzinen fordamper. Et højt damptryk giver flere benzindampe og driftsproblemer i varme.

Densitet

Angiver, hvor meget et vist volumen af et stof vejer. Almindeligvis angives densiteten i kilogram pr. liter eller pr. kubikmeter. Densiteten mindskes almindeligvis en smule med stigende temperatur. Alkylatbenzin har en densitet på 700 kg/m3, mens almindelig benzin ligger lidt højere og har en densitet på 740 kg/m3. Densiteten af almindelig benzin kan dog variere mellem 720 og 775 kg/m3.

Destillation

Bruges til at adskille de forskellige kulbrinter fra råolien efter deres kogepunkt. Råolien opvarmes til kogepunktet, hvorefter den gas, som dannes, ledes op i et såkaldt tårn. Jo højere den opvarmede gas stiger i tårnet, desto mere afkøles den og begynder at kondensere. Først kondenserer de kulbrinter, der har det højeste kogepunkt, mens kulbrinterne med det laveste kogepunkt findes højere oppe i tårnet i form af gas. Dette er primært butan og propan. Ved at aftappe væske ved forskellige højder i tårnet fås såkaldte fraktioner med forskellige kogepunkter. Disse bruges derefter til fremstilling af dieselolie, benzin og jetpetroleum.

Epoxider

Epoxiderne er en stor gruppe af stoffer med mange anvendelsesområder. Epoxidgruppen omfatter tre ringe bestående af et iltatom og to kulatomer. Andre grupper kan binde sig til kulatomerne. Epoxiderne kaldes også oxiraner. I modsætning til andre ethere er epoxider ustabile, reaktive og alkylerende. I betragtning af epoxidernes reaktivitet er det ikke overraskende, at denne gruppe indeholder akut giftige, irriterende, allergifremkaldende, mutagene og kræftfremkaldende stoffer.

Estere 

En gruppe organiske forbindelser, der fremstilles ved at reagere alkohol og syre under afgivelse af vand. Estere har et stort anvendelsesområde og forekommer f.eks. i opløsningsmidler, olier, blødgørere til plast og som råvare til plast.

Flydende gas (LNG)

Består af propan og i visse tilfælde også en del butan. Dette er samme type kulbrinter, som indgår i alkylatbenzinen, men med et lavere kogepunkt. Flydende gas er gasformig ved stuetemperatur og normalt tryk, men overgår til væske, når gassen komprimeres til et tryk på nogle bar. Forbrændingsegenskaberne er næsten de samme som for alkylatbenzin.

Flygtighed

Flygtighed er en samlebetegnelse for brændstoffets fordampningsegenskaber (damptrykket) og kogepunktsintervallets (destillationskurvens) udseende.

Harpiks

Harpiks er et let opløseligt gul-sort stof, der dannes ved polymerisering af ustabile, ofte krakkede kulbrinter. Harpiks kan bl.a. tilstoppe filtre og dyser i brændstofsystemet.

Helsyntetisk

En motorolie, som består af syntetiske basisolier og tilsætningsstoffer.

Højeste omdrejningstal

Det højeste omdrejningstal, som en motor når ved fuld gas med ingen eller meget lidt belastning. Anvendes f.eks. ved afkvistning med motorsav.

Isobutan

Er en gasformig mættet kulbrinte, som indgår i flydende gas og i mindre udstrækning i alkylatbenzin, hvor den tilsættes for at give benzinen det rette damptryk, dvs. for at give motoren gode startegenskaber. Men frem for alt er den et hovedråstof ved fremstilling af alkylat. Isobutan fås ved destillation af råolie.

Isobuten

En gasformig umættet kulbrinte, som fås ved katalytisk krakning i et raffinaderi. Det er den anden hovedråvare til fremstilling af alkylat.

Isooktan

Den mest almindelige kulbrinte i alkylatbenzin. Omkring 30 % af den færdige alkylatbenzin er isooktan. Den fremstilles i alkyleringsprocessen ved sammenlægning af isobuten og isobutan. Isooktan er også den kulbrinte, som har lagt navn til begrebet oktantal. Isooktan har oktantallet 100, både RON og MON.

Isoparaffiner

Forgrenede mættede kulbrinter. Se også under Alkaner.

Katalysator 

En katalysator er et stof, der fremskynder eller starter en kemisk reaktion, uden at katalysatoren selv bruges. Katalysatorer, der reducerer mængden af emissioner fra motoren, består af forskellige ædelmetaller, såsom platin, palladium og rhodium. Resterende kulbrinter og kulmonoxid danner CO2 og vand ved afbrænding, mens kvælstofoxider opdeles i kvælstof og ilt.

Klimatilpasset benzin 

Benzin, som indeholder en vis mængde bioethanol. I Europa må benzinen indeholde op til 5 % ethanol. I 2005 kom der et EU-krav om, at almindelig benzin skal indeholde en vis mængde biobaserede komponenter for at mindske klimapåvirkningen. Benzin som indeholder en vis andel af bioethanol. I Europa må benzin inndeholde op til 10 % ethanol.

Krakkede komponenter

Krakkede komponenter forårsager driftsproblemer i motoren og forkorter lagertiden. De er sundheds- og miljøskadelige. De højreaktive forbindelser bidrager til et lokalt højt indhold af jordnær ozon. Krakkede komponenter kan også reagere i kroppen og danne kræftfremkaldende stoffer. Se også Krakning.

Kuldioxid (CO2)

Kuldioxid er slutproduktet ved forbrænding af bl.a. kul og olie. Tidligere anså man gassen for at være harmløs. Nu ved man, at kuldioxid bidrager til drivhuseffekten

Krakning

Dette er en proces, der er kommet til på det seneste, fordi man ønsker at få mere benzin ud af råolien. Den oprindelige motorbenzin var en fraktion af råolien, der blev fremstillet gennem en enkel destillationsproces, men med den øgede vækst i bilismen steg efterspørgslen på benzin, og man var tvunget til at søge alternative processer. Krakning betyder, at kulbrinter i den tyktflydende olie (= tungere fraktioner med lange kulstofkæder) slås i stykker til mindre dele. Man krakker dem helt enkelt i stykker. Resultatet bliver små, korte kulstofkæder, der kan anvendes som benzin. Ulempen er, at de netop er slået i stykker. Derfor vil de virkelig gerne reparere sig selv, og de er meget ivrige efter at koble sig sammen med andre. Derfor kaldes de reaktive. Der findes forskellige krakningsprocesser. Katalytisk krakning foregår ved moderat tryk og temperatur. Den resulterende benzin indeholder store mængder umættede kulbrinter med højt oktantal. Katalytisk krakning er en forholdsvis dyr proces. Endnu mere omkostningstung er hydrokrakning, der foregår ved højt tryk og i en hydrogenatmosfære for at mætte de umættede kulbrinter. Begge metoder anvendes til fremstilling af almindelig benzin og diesel.

Kulbrinte (HC) 

Kulbrinte er et fællesnavn på kemiske forbindelser, der består af grundstofferne kul og brint. Kulbrinter behandles ofte som en ensartet forbindelse, men i virkeligheden varierer egenskaberne og dermed også risiciene meget fra gruppe til gruppe. Det varierer endda mellem forskellige kulbrinter inden for grupperne. Mennesket optager især kulbrinter gennem indånding. Omkring halvdelen af den indåndede mængde kulbrinter føres via lungerne ud i blodet og videre ud i kroppens væv. Eftersom kulbrinter er fedtopløselige, ophobes de i kroppens fedtrige væv som f.eks. nervevæv. De forårsager alt lige fra hovedpine til skader på centralnervesystemet, kræft og leukæmi. Man skelner mellem forskellige typer af kulbrinter:

  • alkaner, som deles op i isoparaffiner, normalparaffiner og naftener (cykloalkaner).

  • Umættede: olefiner (alkener)

  • aromater

Farligst er de aromatiske kulbrinte, som forårsager skader på det centrale nervesystem og som kan forårsage blodkræft(leukemi). Alkylatbenzin består kun af paraffinkulbrinte som ikke forårsager disse skader.

Kulmonoxid/kulilte (CO)

Kulilte er et dødeligt giftigt forbrændingsprodukt. Gassen er lugtfri og usynlig.

Kvælstofoxider 

De kemiske betegnelser er NO og NO2. Kvælstofoxiderne dannes ved forbrænding ved høj temperatur (> 1500° C) ved at luftens kvælstof delvis forbrændes. Kvælstofoxiderne er et stort miljøproblem, eftersom de øger forsuringen og overgødskningen, er med til at danne jordnær ozon og virker irriterende på menneskers luftveje og øjne.

Luftkølet 

Navnet på motorer, der afkøles ved at luft blæses rundt om cylinderen og topstykket. Bruges primært i mindre motorer, hvor lav vægt prioriteres. Luft giver dog en dårligere afkøling end vand, og dermed får luftkølede motorer høje driftstemperaturer.

MTBE

Methyl-tert-butylether har en søvndyssende virkning ligesom diethylether, og er også et bedøvelsesmiddel.

Normal paraffin

Uforgrenede mættede kulbrinter. Se også under Alkaner.

Oktantal

Oktantallet for benzin er et mål for brændstoffets evne til at modstå bankning, dvs. selvantændelse i cylinderen. Olefiner (Se alkener)

Olefiner

(Se alkener)

Olieklassificering 

Forskellige internationale aftaler om kvalitetskravene til forskellige motorolier. I forbindelse med totaktsolier er de vigtigste klassificeringer JASO FC (fra Japan) og ISO EGD, som er verdensomspændende. I forbindelse med olie til påhængsmotorer er NMMA TCW3® den mest almindelige klassificering. I forbindelse med olie til firetaktsmotorer anvendes den amerikanske klassificering API SJ til benzinmotorer og CD til dieselmotorer. Det sidste bogstav i SJ og CD ændres, hver gang kravene ændres. I Europa er de primære klassificeringer ACEA, A og B med tilhørende løbenummer.

Ophobning 

Der findes stoffer, som kroppen ikke kan skille sig af med, fordi de er svært nedbrydelige. Koncentrationen i kroppen stiger derfor hele tiden, stoffet ophobes i kroppen. Eksempler på sådanne stoffer er tungmetaller som kviksølv, kadmium og bly samt naturfremmede stoffer som PCB, DDT og dioxiner. Ophobning i fødekæden betyder, at jo højere op i kæden man kommer, desto højere bliver koncentrationen af de svært nedbrydelige stoffer. Fødekæden starter med biomasse, som derefter spises af planteædere. Planteæderne spises derefter af rovdyr. Højst oppe i fødekæden finder man de såkaldte topkonsumenter, hvortil regnes de større rovdyr og mennesker. Giftstofferne koncentreres, og koncentrationen øges for hvert trin. Det er derfor, at store rovdyr som sæler og rovfugle oftest rammes først af miljøgiftene. Mennesker har allerede i fosterstadiet oplagret miljøgifte i kropsvævet.

Oxygenater 

En samlebetegnelse for organiske stoffer, som udover kul og brint også indeholder ilt, primært alkoholer og ethere. Disse stoffer bruges i visse tilfælde som blandingskomponenter i almindelig benzin, dels for at øge oktantallet, og dels for at komme en vis mængde bæredygtige stoffer i benzinen, f.eks. bioethanol. Oxygenater bruges ikke i alkylatbenzin, da de øger mængden af aldehyder i udstødningsgassen. Oxygenaterne giver et mere magert brændstof.

Paraffiner/Paraffinske kulbrinter

(Se alkaner)

Pentan

Paraffinsk kulbrinte med 5 kulatomer. Findes i to former: n-pentan, hvor de 5 kulatomer er på en række, og isopentan, hvor kulkæden er forgrenet. Isopentan har et højere oktantal end n-pentan og anvendes i alkylatbenzin til at justere damptrykket og destillationskurven. Paraffinsk kulbrinte med 5 kulatomer. Findes i to former: n-pentan, hvor de 5 kulatomer er på en række, og isopentan, hvor kulkæden er forgrenet. Isopentan har et højere oktantal end n-pentan og anvendes i alkylatbenzin til at justere damptrykket og destillationskurven.

Polyalfaolefiner PAO 

Syntetisk fremstillede paraffinske basisolier, som har rigtig god varme- og kuldebestandighed samt gode smøreegenskaber.

Polyeten 

Et af de mest almindelige plastmaterialer. Bruges blandt andet i plastposer og i vores dunke. Polyethen består af lange kulbrintemolekyler af samme type som i alkylatbenzin, men med flere hundrede kulatomer. Ved forbrænding dannes kuldioxid og vand. Polyethen udvindes af råolie.

Propen

Er ligesom isobuten en gasformig, umættet kulbrinte fra den katalytiske krakning, som primært anvendes til fremstilling af alkylat.

Toluen  

(Se Aromater)

Trafikfilm

Kultfilm af Jacques Tati fra 1960'erne. Det kan også være en belægning af små sodpartikler og andre luftbårne forureningsstoffer, der sætter sig på f.eks. biler. Må ikke forveksles med den belægning, som dannes på indersiden af bilruden i visse biler. Disse belægninger stammer fra blødgørere i den plast, der findes i kabinen.

Tunge alkoholer 

Ud over methanol og ethanol kan en del tungere alkoholer, såsom propanol og tertiær butylalkohol, blandes i almindelig benzin.

Tunge aromater 

Ud over de almindelige aromater, såsom toluen, xylener og trimethylbenzener, er der mindre mængder af tungere aromatiske kulbrinter i almindelig benzin. Disse forårsager sodbelægninger i motoren, idet de indeholder meget kul og har svært ved at fordampe i motoren.

Tunga paraffiner 

I almindelig benzin findes der mindre mængder af tungere paraffiner. Generelt har disse et lavere oktantal end de lette paraffiner og har sværere ved at fordampe.

Vandkølet 

Motoren afkøles ved hjælp af vand, der cirkulerer i kappen omkring forbrændingskammeret. Vandet afgiver derefter varmen til den omgivende luft gennem køleren. Dette er ikke tilfældet for bådmotorer, der generelt afkøles direkte ved at pumpe koldt havvand gennem kølekappen og tilbage i havet igen.

Xylen 

(Se Aromater)