Tid til at skifte benzin.

Vi har et fantastisk produkt. Aspen alkylatbenzin er op til 99 %* renere end almindelig benzin. Mere skånsom mod menneske, maskine og miljø. Tank med omtanke. Vores vision er at give så mange som muligt chancen for at anvende den. Lad os fortælle fra begyndelsen. 

Aspens grundlægger Roland Elmäng var en omsorgsfuld og nyskabende ingeniør. En dag i slutningen af 80'erne læste han en artikel om skovarbejdernes skadelige arbejdsmiljø, hvor de hele dagen stod i farlige benzindampe fra motorsavene. Roland Elmäng tænkte, at det burde være muligt at gøre noget ved dette.

Med alkylat som hovedkomponent udviklede Roland Elmäng et specialbrændstof til motorsave.

Han havde skabt et forædlet brændstof, som ikke kun var bedre for skovarbejdernes helbred, men også for motorsavene. Det renere og effektivere brændstof gav helt enkelt motorerne en bedre ydelse og driftssikkerhed, oven i købet med nedsat reparationsbehov. De mindskede udslip var en positiv miljøeffekt og kom som en bonus. Det var næsten for godt til at være sandt.

I sin jagt efter strategiske partnere til fortsat produktudvikling henvendte Roland Elmäng sig til Husqvarna. Til forskel fra de store olieselskaber så de straks fordelene ved Aspens renere brændstof. Aspen alkylatbenzin blev lanceret på branchemessen Skogs Elmia 1989, og succesen var i hus. Natten over gik i princippet alle skovarbejdere over til alkylatbenzin. Det blev startskuddet til et langt og ekspansivt samarbejde. Aspen stod for produktudviklingen, og Husqvarna blev med sit landsdækkende distributionsnet en perfekt partner og den rigtige kanal til kunderne. Den servicerende faghandel gik fra mekanikere til forretningsmænd. I stedet for bare at reparere ødelagte motorsave udviklede de forretningen ved udover service at sælge både benzin og tilbehør.

Også Aspen har foretaget en fantastisk rejse. Cirka 25 år senere er vi stolte over at være verdensledende inden for udvikling og markedsføring af specialtilpassede brændstoffer. Vi tilbyder brændstoffer til de fleste små benzindrevne motorer inden for alt lige fra have- og skovarbejde og snerydning til sejlsport, motorsport og snescootere. Med vores produkter vil vi gøre det nemt at gøre en forskel. Både til professionelle brugere og privatpersoner.

Aspen består i dag af en videnintensiv organisation med 45 dedikerede medarbejdere. Siden 2006 har vi været ejet af Lantmännen, hvilket har øget vores muligheder for at nå ud med vores alternative og specialtilpassede brændstoffer til endnu flere mennesker, samtidigt med at vi kan frigøre ressourcer til videreudvikling. Aspen alkylatbenzin kan købes i blandt andet skov- og havebutikker, byggemarkeder og varehuse.

I dag er vi repræsenteret i 21 lande i Europa, og Aspenserien kommer hele tiden ind på nye markeder. Eftersom Europa snart er dækket, går ekspansionen videre mod flere kontinenter.

Grundlaget i Aspens ånd er og bliver, at vores kunder og partnere altid skal have tillid til os og opleve en merværdi i samarbejdet med os. Og ligesom på Roland Elmängs tid er vores virksomhed kendetegnet ved nytænkning, innovation og et stærkt miljøengagement.

Vores hovedkontor rummer såvel forskning og udvikling som produktion, distribution og lager og ligger i Hindås lige uden for Göteborg. En strategisk beliggenhed ud fra at logistisk synspunkt – ved Riksväg 40 og Landvetter lufthavn. Og i nærheden af søen Aspen, som også har lagt navn til virksomheden.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller synspunkter, uanset om du er kunde eller forhandler, eller hvis du vil arbejde hos os.

Velkommen hos Aspen!

*Gælder mængden af farlige kulbrinter.