Nedenfor forklares ord, som
optræder i Aspens verden

2-takt

Benzin til totaktsmotorer, der indeholder totaktsolie, der er specialudviklet til luftkølede motorer.

4-takt

Benzin til firetaktsmotorer (men kan blandes med alle typer af totaktsolie, hvis man ønsker dette).

Aldehyder

Aldehyder dannes ved forbrænding og findes derfor i udstødningsgasser fra motoren. Aldehyder er flygtige og kan nemt forårsage et indhold i luften, der irriterer øjne og luftveje. De kan også forårsage hudallergi.

Alkylat

En meget renere form for benzin, hvor man har fjernet sundheds- og miljøskadelige stoffer som benzen, aromater, krakkede komponenter og svovl. Alkylat domineres fuldstændig af paraffiner. Mens en handelsbenzin består af hundredvis af forskellige komponenter, består alkylat af ca. 10 komponenter, tilmed de mindst skadelige. En mere udførlig beskrivelse findes i afsnittet "Hvad er alkylatbenzin?".

Ophobning

Der findes stoffer, som kroppen ikke kan skille sig af med, fordi de er svært nedbrydelige. Koncentrationen i kroppen stiger derfor hele tiden, stoffet ophobes i kroppen. Eksempler på sådanne produkter er tungmetaller som kviksølv, kadmium og bly samt naturfremmede stoffer som PCB, DDT og dioxiner. Ophobning i fødekæden betyder, at jo højere op i kæden man kommer, desto højere bliver koncentrationen af de svært nedbrydelige stoffer. Fødekæden starter med biomasse, som derefter spises af planteædere. Planteæderne spises igen af rovdyr. Højst oppe i fødekæden finder man de såkaldte topkonsumenter, hvortil man regner de større rovdyr og mennesket. Giftstofferne koncentreres, og koncentrationen bliver større for hvert trin. Det er derfor, store rovdyr som sæler og rovfugle oftest rammes først af miljøgiftene. Mennesker har oplagret miljøgifte i kropsvævet allerede i fosterstadiet.

Benzen

Er en aromatisk kulbrinte og anses for at være den mest sundhedsfarlige. Eneste kulbrinte i benzin og udstødning. Det er et af de forholdsvis få stoffer, som den internationale kræftforskningsorganisation IARC har klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker. Benzen er præcis som andre aromatiske kulbrinter også skadeligt for miljøet, fordi det også ophobes i vandlevende organismer. Benzen bidrager til dannelse af jordnær ozon og betragtes som middel- til lavreaktivt set ud fra et ozondannelsessynspunkt.

Benzin

Benzin består af et stort antal forskellige kulbrinter, som hver især har forskellige egenskaber og forskellig sundheds- og miljøpåvirkning.

Bioakkumulerende

Stoffer, der opsamles i kroppen. Se Ophobning.

Biologisk nedbrydelig

Betyder, at stoffet nedbrydes i naturen, men siger ingenting om, hvor lang tid det kan tage. Det kan i nogle tilfælde tage hundredvis af år.

Deposits (aflejringer)

Aflejringer dannes ofte af kombinationer af krakket aromatrig benzin og smøreolie af lav kvalitet. Aflejringer tilstopper dyserne og portene i totaktsmotorer og forstyrrer udskiftningen af benzinblandingen i motoren. I firetaktsmotorer er udsugningsventiler og forbrændingskammeret de mest udsatte.

Økotoksisk

Giftig eller på anden måde skadelig for miljøet.

Ester

En gruppe organiske forbindelser, der fremstilles ved at reagere alkohol og syre under afgivelse af vand. Estere har et stort anvendelsesområde og forekommer f.eks. i opløsningsmidler, olier, blødgørere til plast og som råvare til plast.

Fosfat

En form for vandblødgører (= kompleksdanner), der anvendes i forskellige vaske- og rengøringsmidler. En af de mest almindelige kompleksdannere i Sverige. Fosfor er et livsnødvendigt næringssalt for levende organismer (planter og dyr). Overskydende fosfater, der udledes i vandløb, medfører overgødskning, og at vores søer og have vokser til. Ikke miljøfarlig i vandmiljøer ud over sine gødende egenskaber.

Fosfonat

En form for vandblødgører (= kompleksdanner), der anvendes i forskellige vaske- og rengøringsmidler. Fosfonater er stærke kompleksdannere og klassificeres ikke som let nedbrydelige, men heller ikke svært nedbrydelige. Giftige for alger. Skaber problemer, fordi de kan forårsage øget mobilisering af tungmetaller.

Handelsbenzin

Almindelig handelsbenzin fremstilles ved raffinering af råolie. Forskellige fraktioner behandles på forskellige måder og blandes derefter sammen. Handelsbenzin indeholder således hundredvis af forskellige stoffer, alle med forskellige egenskaber med hensyn til ydeevne, sundhedsskadelighed og miljøpåvirkning. Mange af komponenterne er meget skadelige for os mennesker og miljøet.

Harpiks

Harpiks er et let opløseligt gul-sort stof, der dannes ved polymerisering af ustabile, ofte krakkede kulbrinter. Harpiks kan bl.a. tilstoppe filtre og dyser i brændstofsystemer.

Bankning

Forbrændingen i en motor sker normalt ved, at en flamme, der startes af tændrøret, forplanter sig i forbrændingskammeret med jævn hastighed (10-30 m/s), indtil brændstof/luft-blandingen er fuldstændig opbrugt. Ved forbrændingen komprimeres den uforbrændte restgas foran flammefronten, og temperaturen stiger. Restgassen kan så selvantænde eller glødetænde og forbrænde så hurtigt (300-500 m/s), at der opstår en trykbølge, der forårsager den hørbare bankning. Den normale forbrænding resulterer i nyttigt arbejde, mens den ukontrollerede forbrænding forårsager bankning og modvirker den normale forbrænding. Bankning kan desuden forårsage motorskader.

Kuldioxid (CO2)

Kuldioxid er slutproduktet ved forbrænding af bl.a. kul og olie. Tidligere anså man gassen for at være harmløs. Nu ved man, at kuldioxid bidrager til drivhuseffekten.

Kulilte (kulmonoxid, CO)

Kulilte er et dødeligt giftigt forbrændingsprodukt. Gassen er lugtfri og usynlig.

Kulbrinte (HC)

Kulbrinte er et fællesnavn på kemiske forbindelser, der består af grundstofferne kul og brint. Kulbrinter behandles ofte som en ensartet forbindelse, men i virkeligheden varierer egenskaberne og dermed også risiciene meget fra gruppe til gruppe. Det varierer endda mellem forskellige kulbrinter inden for grupperne. Mennesket optager især kulbrinter gennem indånding. Omkring halvdelen af den indåndede mængde kulbrinter føres via lungerne ud i blodet og videre ud i kroppens væv. Eftersom kulbrinter er fedtopløselige, ophobes de i kroppens fedtrige væv som f.eks. nervevæv. De forårsager alt lige fra hovedpine til skader på centralnervesystemet, kræft og leukæmi. Man skelner mellem forskellige typer af kulbrinter: alkaner, som deles op i isoparaffiner, normalparaffiner og naftener (cykloalkaner). Umættede: olefiner (alkener) og i aromater, som har en ring med seks kulatomer med en særlig binding til hinanden.

Kompleksdannere

Snavs og hårdt vand indeholder store mængder kalcium og magnesium, som gør aniontensiderne i vaskemidlet uvirksomme, hvilket resulterer i dårligere vaskeeffekt med samme mængde vaskemiddel. En vandblødgører blødgør vandet ved at binde kalcium- og magnesiumionerne i et såkaldt kompleks. Derfor kaldes vandblødgørere for kompleksdannere. Visse kompleksdannere er vanskeligt nedbrydelige, og kraftige kompleksdannere mistænkes derfor for at kunne give tungmetaller større bevægelighed, fordi de lettere kan passere gennem renseanlæggene og videre ud i naturen. De blødgørere, der især anses for at have disse egenskaber, er EDTA og fosfonater. Et alternativ til blødgørere i vaskemidlet er at blødgøre vandet inden selve vasken, f.eks. ved hjælp af et ionbytterfilter. Eksempler på kompleksdannere er EDTA, fosfater (natriumtrifosfat, tetrakaliumpyrofosfat, fosfonater/fosfonsyrer, karboxylater, NTA (nitrilotriacetat), polykarboxylater, zeolitter.

Krakkede komponenter

Krakkede komponenter forårsager driftsproblemer i motoren og forkorter lagringstiden. De er miljø- og sundhedsskadelige. De højreaktive forbindelser bidrager til et lokalt højt indhold af jordnær ozon. Krakkede komponenter kan også reagere i kroppen og danne kræftfremkaldende stoffer. Se også Krakning.

Krakning

Dette er en proces, der er kommet til på det seneste, fordi man ønsker at få mere benzin ud af råolien. Den oprindelige motorbenzin var en fraktion af råolien, der blev fremstillet gennem en enkel destillationsproces, men med den øgede vækst i bilismen steg efterspørgslen på benzin, og man var tvunget til at søge alternative processer. Krakning betyder, at kulilterne i sværolien (= tungere fraktioner med lange kulstofkæder) slås i stykker til mindre dele, man brækker simpelthen hver enkelt af dem i stykker. Resultatet bliver små, korte kulstofkæder, der kan bruges til benzin. Ulempen er, at de netop er slået i stykker. Derfor vil de virkelig gerne reparere sig selv, og de er meget ivrige efter at koble sig sammen med andre. Derfor kaldes de for reaktive. Der findes forskellige krakningsprocesser. Katalytisk krakning foregår ved moderat tryk og temperatur. Den resulterende benzin indeholder store mængder umættede kulbrinter med højt oktantal. Katalytisk krakning er en forholdsvis dyr proces. Endnu mere omkostningstung er hydrokrakning, der foregår ved højt tryk og i en hydrogenatmosfære for at mætte de umættede kulbrinter. Begge metoder bruges til fremstilling af handelsbenzin og diesel.

Lattergas (N2O)

Lattergas eller dinitrogenoxid dannes i små mængder i bilernes katalysatorer. Gassen bidrager i høj grad til drivhuseffekten. Lattergas bruges til smertelindring, bl.a. ved fødsler.

Jordnær ozon

Ozon er en meget giftig gasart, der giver nedsat lungefunktion, hoste, brystsmerter og åndenød. Jordnær ozon angriber grønne planter og menes at være en af årsagerne til skovdød. Gassen angriber også planter som spinat, salat, hvede og kartofler med nedsat høstudbytte til følge.

Damptryk

Et mål for, hvor let benzinen fordamper. Højt damptryk giver flere benzindampe og driftsproblemer i varme.