Omtanke for sundhed og miljø som forretningsidé
Aspens forretningsidé
" Vi udvikler, markedsfører og distribuerer drivmidler med enestående fordele, som mindsker de negative effekter på mennesker, maskiner og miljø. Vi henvender os til alle brugere af småmotorer. Vores kunder og samarbejdspartnere skal altid opleve en merværdi i samarbejdet med os. Vores arbejdsmetode er præget af hensyn, enkelthed og udvikling."
Aspen ligger i Hindås uden for Göteborg
Lantmännen Aspen Petroleum AB har omkring 45 ansatte og er en nichevirksomhed på et marked, der domineres af nogle få multinationale aktører.
Aspen klarer sig godt takket være et højt innovationstempo og et stærkt miljøengagement. Siden juni 2006 har Aspen indgået som et selvstændigt selskab i Lantmännen Energi.
Forskning og udvikling i netværk
Aspen har ud over sine egne ressourcer et stort netværk af forskere, der udvikler nye miljøtilpassede produkter. Aspens nye produkter afprøves og finpudses i samarbejde med bl.a. Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg, Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm og MTC AB.
Miljø og kvalitet er Aspens ledestjerner
Aspen er naturligvis kvalitetscertificeret i henhold til ISO 9001 og miljøcertificeret i henhold til ISO 14001. De love og krav, som myndighederne udsteder, er absolutte minimumskrav. Aspen vil altid tilstræbe endnu højere miljø- og kvalitetsstandarder.
Markedskanaler
Via vores eget salgsselskab og egne distributører leveres Aspen til forhandlere over hele EU.
Aspen – førende på markedet for alkylatbenzin i Europa
Aspen er førende på markedet på samtlige de europæiske markeder, hvor vi har aktiviteter. Vi er i dag repræsenteret i følgende lande: Sverige, Norge, Danmark, Finland, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien, Tjekkiet, Slovakiet, Storbritannien, Spanien, Portugal og Canada. Der kommer hele tiden nye markeder med i "Aspenfamilien".
Sådan startede Aspen
Aspen blev grundlagt i 1988 af Roland Elmäng, der havde en baggrund i BP og Volvo. Roland Elmängs viden om alkylatbenzinens overlegne miljø- og sundhedsegenskaber var udgangspunktet, da han startede Aspen. Han præsenterede sin idé om et nyt brændstof til motorsave, der var sundere for brugeren og mindre miljøskadeligt, for en af verdens førende producenter af motorsave, Husqvarna AB. De kunne straks se fordelene, og et langvarigt partnerskab med Aspen indledtes i 1988. I 2006 blev Aspen købt af Lantmännen.