Heidi har tydelige minder fra barndommen, hvor hendes far ofte kom hjem fra arbejde med dunkende hovedpine. Det tunge arbejde i skoven var ikke problemet – der var en anden forklaring på den trykkende hovedpine: Motorsavens udstødning trængte ind i munden og næsen, og problemet var særligt mærkbart, når arbejdet foregik under tætte grantræer, hvor luftcirkulationen blev forhindret af tætte grangrene.
I slutningen af 80’erne skete der imidlertid noget. Der kom rygter om et nyt brændstof til motorsave. Brændstoffet hed Aspen, og alle, der testede det, bemærkede forskellen.
“Han har kørt med Aspen, siden det kom, og han har fået det meget bedre,” siger Heidi Andersson.
Heidis barndomstræ lever videre som gulv
Elleve gange verdensmester i armbrydning og gift med skiskydningslegenden Björn Ferry. TV-profil med produktioner som børneprogrammet Miljöhjältarna (Miljøheltene) og dokumentarserien Storuman Forever – de fleste svenskere ved, hvem Heidi Andersson er.
Hun har ihærdigt arbejdet sig ind i de svenske hjem med en ukuelig energi og et vigtigt budskab: Vi er nødt til at ændre vores livsstil – for planetens skyld. Storuman Forever har givet mange svenskere stof til eftertanke, og Heidi og Björns mål om at leve fossilfrit i 2025 er blevet et brandløfte til svenskerne.
Men Heidi er ikke blot en TV-berømthed og en sportsprofil, hun er også en person, der holder af skoven. Skoven har altid spillet en vigtig rolle i Heidi Anderssons liv, og da hun blev udnævnt til æresdoktor i skovbrug ved fakultetet for skovbrug ved Sveriges Lantbruksuniversitet, føltes det som det mest naturlige i verden.
I Ensamheten
Den lille by Ensamheten i Lapland er ikke meget mere end en lysning i skoven med nogle huse og andre bygninger. Her voksede Heidi op, og her bor mange af hendes slægtninge stadig, blandt andre hendes far, Kent, som har arbejdet i skoven hele sit liv.
“Han arbejdede på Domänverket, men startede sit eget firma. Han er en af de få tilbageværende skovhuggere, der arbejder manuelt,” fortæller Heidi. “Han tager fat de steder, hvor skovmaskinerne ikke kan komme til. På skovarealer, hvor der er småt med plads, eller hvor det er svært at fælde træer, eller på svært tilgængelige steder, hvor maskinerne simpelthen ikke kan komme frem.”
“Han har kørt med Aspen, siden det kom, og han har fået det meget bedre”
Kent Andersson er ganske enkelt en af dem, Aspen blev udviklet til – en af de personer, som ingeniør Roland Elmäng havde i tankerne, da han eksperimenterede og lavede brændstoffet. For Heidi Andersson har Aspen været en naturlig del af skovlivet i mange år, og det er det stadig den dag i dag.
“Vi ejer en del maskiner sammen i min hjemby Ensamheten. Eksempelvis sav og høvl, hvor vi bruger Aspen D.”
Saven og høvlen bruger Heidi blandt andet, når hun har fældet træer i sin skov. For naturligvis har hun sin egen skov. Når hun ikke har travlt med armbrydning, foredrag eller TV-produktion, kan man sagtens finde hende derude. Her planter, fælder og tynder hun ud i træer eller nøjes med at nyde naturen.
“I år har vi sat 25.000 planter og afsvedet et stykke skovareal. Og i morgen skal jeg i gang med at lægge gulv – af planker fra træer, som vi har fældet, savet og høvlet på savværket i Ensamheten.”
“I år har vi sat 25.000 planter og afsvedet et stykke skovareal. Og i morgen skal jeg i gang med at lægge gulv – af planker fra træer, som vi har fældet, savet og høvlet på savværket i Ensamheten.”
Gulvet er lokalt produceret – på en måde, der tager hele begrebet til et nyt niveau. Det er nemlig lavet af planker fra træer, der har vokset på selve gården i Ensamheten, hvor Heidi voksede op. Træerne er fældet, savet og høvlet for at blive til gulv på husmandsstedet Lerberg, som Heidi Andersson og Björn Ferry er i fuld gang med at renovere.
Når træer, man har klatret i som barn, får lov at leve videre som gulv i ens eget hus, kan man virkelig tale om kredsløb. Og kredsløb – det er noget, Heidi Andersson kan lide.