At beholde sin gamle benzindrevne plæneklipper er bæredygtig tænkning
"Den cirkulære økonomi handler om at få mest muligt værdi ud af produkter, materialer og ressourcer, forlænge produkters levetid og bevare værdien i ressourcerne længere."
Du behøver ikke slå din græsplæne med en robotplæneklipper ud fra et fremtids- og miljøperspektiv, at beholde og vedligeholde din gamle benzindrevne plæneklipper kan være et lige så godt alternativ. Hvordan, tænker du måske? Ved at vedligeholde din plæneklipper med regelmæssig service og anvende brændstof, som er fri for ethanol, tåler opbevaring og gør maskinerne nemmere at starte og vedligeholde, sæson efter sæson, er du allerede på rette vej.
Der er stadig mange, der tanker deres maskiner med standardbenzin i stedet for alkylatbenzin. Årsagerne kan skyldes vane, tilgængelighed, pris etc. Ikke mindst i disse tider er pris en vigtig faktor, og ja, alkylatbenzin koster et par kroner mere pr. liter end standardbenzin. Men fordelene er mange, hvis du udskifter standardbenzin med alkylatbenzin, og hvis du vælger Aspen, er der endnu flere fordele.
Vidste du for eksempel, at dine maskiner holder længere med Aspen alkylatbenzin? At den unikke sammensætning indeholder komponenter, som selv renser motoren. I modsætning til almindelig benzin indeholder Aspen ikke ethanol eller andre opløsningsmidler.
Almindelig benzin, E10, betyder, at benzinen indeholder 10 % ethanol og er specielt udviklet til større køretøjer, der bruges hele året rundt, fx personbiler. Men ethanol er en komponent, som binder fugt og kan give problemer med rustdannelser, slitage og motorskade. Ethanol er også et opløsningsmiddel, der opløser snavs og aflejringer, der med tiden ophobes i en brændstoftank, hvilket resulterer i tilstoppede brændstofsystemer. Dette kan gøre det svært for motoren at starte, give ujævn motorgang og i værste fald motorskade.
Da almindelig benzin ikke tåler opbevaring i længere tid, er det et stort problem for små motorer, der kun bruges på bestemte årstider – for eksempel plæneklippere, bådmotorer, fræsere og sneslynger. Når disse motorer er drevet af E10 benzin, kan følgende ske:
- Gummipakninger kan gå i stykker. Ethanol kan opløse forskellige materialer herunder gummi – i særdeleshed ældre gummi. Det kan give utætte pakninger og slanger. Det er ikke godt.
- Det er hårdt for motoren. Ethanol binder fugt. Det betyder, at vandindholdet i din E10 benzin over tid vil stige. Det kan give problemer med rust, specielt hvis du ikke bruger dine maskiner ofte. I værste tilfælde kan rusten skade karburatoren, og motoren vil stå af.
- Blandingen forringes. På grund af ethanols evne til at binde fugt kan det have en negativ effekt på blandingsforholdet – det resulterer i et ustabilt og upålideligt blandingsforhold. Det øger risikoen for motorproblemer for både og totaktsmotorer, som du kun bruger en sjælden gang imellem.
Kort sagt, hvis du fylder dine maskiner op med Aspen alkylatbenzin, er der en god chance for, at motoren starter ved første træk efter vinteropbevaring, at den kører jævnt og effektivt og ikke soder.